Særlig Danske Invest-fond målrettet Private Banking-kunder i Danske Bank er steget 14% i år
Den grønne omstilling lever i bedste velgående, og det nyder Danske Invest Global Future godt af. Fonden investerer i private equity og infrastruktur med fokus på vedvarende energiproduktion og CO2-reduktion og har gang i et ekstraordinært godt år.
Tre skarpe
- Danske Invest Global Future har primært fokus på investeringer i Europa og Nordamerika.
- Fondens investeringer foregår dels via specialiserede private equity- og infrastrukturfonde og dels via investeringer i nøje udvalgte enkeltselskaber og projekter.
- Investeringerne udvælges af et specialiseret team af porteføljeforvaltere fra Asset Management i Danske Bank.
Bemærk, at du som minimum skal investere 100.000 euro (ca. 750.000 kr.) i Danske Invest Global Future og underskrive en risikoerklæring. Investering i fonden kræver desuden rådgivning for at afdække, om den passer til din investeringsprofil.
Mens mange typer investeringer foreløbig har haft et udfordrende 2026, er billedet indtil videre det stik modsatte for fonden Danske Invest Global Future*. Med et afkast på 14 pct. har fonden gang i sit bedste år, siden den blev lanceret for tre år siden.
Fonden investerer i private equity og infrastruktur og har fokus på investeringer, som bidrager til vedvarende energiproduktion og en reduktion i udledningen af drivhusgasser som fx CO2.
Det er stadig et vigtigt investeringstema, og senest har konflikten i Mellemøsten tydeliggjort betydningen af stabile og modstandsdygtige energiforsyninger.
”Selv om den grønne omstilling måske ikke har samme fokus som tidligere, lever den i bedste velgående – blandt andet fordi den i stigende grad også er blevet en del af global sikkerhedspolitik. Fx er vedvarende energikilder centrale brikker, hvis vi skal være mere selvforsynende med energi i Europa og undgå risikofyldte afhængigheder af Rusland, Mellemøsten og USA,” fortæller Frederik Hoffmann von Holten, chefporteføljeforvalter for Danske Invest Global Future og Head of Green Transition & Infrastructure i Danske Bank.
Chefporteføljeforvalter Frederik Hoffmann von Holten.Megatrends har givet medvind for afkastet
Den positive udvikling i fondens afkast i år skyldes blandt andet en markant opskrivning af værdien af fondens investering i Borkum Riffgrund 3, som er en stor tysk havvindmøllepark i Nordsøen.
Samtidig har fonden høstet en betydelig gevinst på en investering i det amerikanske unoterede selskab Intersect, der leverer energiløsninger til datacentre baseret på vedvarende energi samt batterilagring.
”Væksten i datacentre kræver enorme mængder elektricitet, og her er vedvarende energi en god løsning på grund af pris, hurtig udrulning og en nemmere vej til godkendelse af nye datacentre – også i USA. Dertil kommer elektrificeringen af vores samfund med fx flere elbiler, hvilken også vil kræve mere elektricitet. Det er megatrends, der også giver strukturel medvind for vedvarende energikilder og nye energiløsninger,” siger Frederik Hoffmann von Holten.
De to typer investeringer i fondens portefølje
Både private equity og infrastruktur hører under kategorien alternative investeringer – en fælles betegnelse for andre investeringer end børsnoterede aktier og obligationer.
PRIVATE EQUITY er investeringer i unoterede selskaber. Fonden har blandt andet investeringer inden for energiudvikling, datacentre og ladestandere.
INFRASTRUKTUR er investeringer i ofte samfundskritiske services. Fonden har blandt andet investeringer inden for sol- og vindenergi, biogasanlæg og eldrevet transport.
”Generelt er den grønne omstilling et område, hvor vi forventer et stort investeringsbehov og mange interessante investeringsmuligheder i de kommende år,” siger Frederik Hoffmann von Holten.
Det skal du være opmærksom på
Med alternative investeringer som private equity og infrastruktur følger en række særlige vilkår og risici for investorer – herunder at en investering i Danske Invest Global Future forudsætter en lang investeringshorisont. Samtidig skal investorer skriftligt erklære, at de er indforstået med de risici, der er forbundet med en investering i fonden.
Vær også opmærksom på, at alternative investeringer som private equity og infrastruktur typisk er dyrere og mere tidskrævende at købe og sælge end børsnoterede aktier og obligationer. Derfor kan andele i Danske Invest Global Future kun indløses på månedsbasis og med et forudgående varsel på 3 måneder – og i nogle tilfælde kan indløsningen af andele tage længere tid.
Hvis du vil vide mere
Fonden Danske Invest Global Future tilbydes eksklusivt til kunder i Danske Bank Private Banking. Hvis du er kunde, skal du derfor række ud til din Private Banker eller Investeringsrådgiver i Danske Bank Private Banking for at høre mere. Hvis du ikke er kunde, kan du kontakte Private Banking her
Du kan læse mere om fonden og se en video om den her
Historisk afkast for Danske Invest Global Future
Akkumuleret afkast siden fonden blev lanceret i 2023. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investeringer i private equity og infrastruktur tager det typisk længere tid at indfri det forventede afkastpotentiale end ved investeringer i børsnoterede aktier og obligationer.

Kilde: Danskeinvest.dk pr. 31.03.2026 for Danske Invest SICAV – SIF Alternatives - Global Future Class C p. Fonden blev lanceret 15.09.2023.
Væsentlige risici ved en investering
Blandt de fremtrædende risici ved en investering i Danske Invest Global Future kan blandt andet nævnes følgende:
- Helt overordnet vil fondens succes i høj grad afhænge af, om porteføljeforvalterne formår at udvælge attraktive investeringer til porteføljen.
- Perioder med stor markedsuro og kursfald, fx udløst af en global recession, kan føre til betydelige fald i værdien af fondens investeringer.
- Investeringer i infrastruktur og private equity kan være yderst illikvide, så det kan være svært at afhænde investeringer til attraktive priser inden for en rimelig tidsperiode.
- Infrastruktur kan være langsigtede projekter med risici relateret til fx politiske beslutninger, reguleringer og økonomiske ændringer.
- Da private equity er unoterede selskaber, kan der være begrænset offentlig information om selskaberne, hvilket kan gøre det mere vanskeligt at træffe en fuldt informeret investeringsbeslutning.
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.
Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative.
Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Et sammendrag af investorrettigheder er tilgængeligt på dansk og kan sammen med mere information om fondens bæredygtighedsrelaterede egenskaber findes her.
Beslutningen om at investere i fonden bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika som beskrevet i § 62-dokumentet.
Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.
Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.
Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.


